Masser af nye Skype-produkter
Flere af de nye produkter gør det muligt at ringe via Skype, uden at man behøver være i nærheden af en PC. Gårsdagens lancering kommer i kølvandet på Skype 3.0, som indeholder en lang række nyheder og forbedringer. Blandt de nye features i 3.0 er community-drevede chats og diskussioner og muligheden for at spille og samarbejde med andre Skypebrugere (Skype Extras).
– Kommunikation i dag indebærer meget mere end blot gratis samtale over internettet. Det er Skypes mål at frigive dialogen ved at gøre den mulig på mange forskellige måder og mange forskellige steder, fortæller Eric Lagier fra Skype.
Nogle af de nye produkter kan lave opkald, uden at være koblet til en computer. Det drejer sig om IPEVO Solo.1 og TOPCOM Webt@lker 5000. Skype-telefoner med Wi-Fi bliver mere almindeligt. NETGEAR SPH200D er en DECT-telefon, der kan tilsluttes brugerens Wi-Fi-forbindelse og lave internetopkald udenom PC’en. Philips VoIP841 er en telefon af samme art.
Af andet tilbehør blev der lanceret verdens første USB-telefon, ASUS AiGuru S2 Cordless Phone, som understøtter Skype, Windows, Vista Sideshow, Apple iTunes og Windows Media Player.
Derudover blev blandt andet et motherborad med præ-installeret Skype, en højttalertelefon og et USB-handset lanceret.
Alle de nye produkter understøtter Skype, SkypeOut, SkypeIn og Skype Voicemail. Læs mere om dem her.