Samsung Z540: Design-wannabe
Der er ingen tvivl om, hvilken vej Samsung har tittet, når man tager Z540 frem. Lighederne med Motorolas Razr-serie er svære at undgå. Men lighederne er ikke lige så åbenbare som hos visse andre fabrikanter. Z540 giver et fladt indtryk, på flere måder. Dels rent fysisk, hvilket er positivt. Flade telefoner er rarere end de tykke og klumpede, uanset hvad man synes om udseendet, så glider de lettere ned i lommen. Udseendemæssigt tiltales jeg også af Z540, i hvert fald på afstand. Men når jeg kigger nærmere på den, er jeg ikke helt så imponeret. Så ser den direkte platisk-agtig ud. Okay, plastik er da ganske vist almindeligt forekommende i de fleste mobiltelefoner. Men med tanke på, at den ikke ligefrem er billig, og at specifikationerne, med undtagelse af størrelsen, ikke imponerer, havde jeg forventet lidt mere. Samsung kan jo gøre det meget bedre, hvilket de tidligere har vist.
Gode indre oplevelser
Hvis man kan bære over med det ydre, byder telefonens indre på bedre oplevelser. Når man slår den op, mødes man af en stor og veloplyst skærm. Størrelsen på skærmen er 2,3", og den har Qvga-opløsning, hvilket er ved at blive standard hos de lidt mere avancerede telefoner. Også den udvendige skærm er god. Det er en Oled-skærm, som takket være en opløsning på 128 x 128 pixels har plads til relativt meget. Under den udvendige skærm sidder tre knapper, så man kan styre musikafspilleren uden at klappe telefonen op. Det er en smart løsning, der bliver mere almindelig, og som i dette tilfælde fungerer helt fint. En sjov, men unødvendig finesse er, at den udvendige skærm kan vise den samme baggrund for musikafspilleren som den store skærm. Højttalerne, som bruges til musikafspilning, sidder under den udvendige skærm. Lyden i højtalerne er langt fra perfekt, men acceptabel.
Når man klapper skærmen op og begynder at navigere rundt i menuerne, viser Z540 sig hurtigt fra sin bedste side. Ikonerne i hovedmenuen er flotte og tydelige. Strukturen i undermenuerne er logisk. Det går hurtigt at bevæge sig rundt i menuerne og starte forskellige funktioner op. Når man taster et nummer, vises tallene på den sædvanlige Samsung-måde med i en størrelse, som dem med dårligt syn sætter pris på. Det ser lidt voldsomt ud, men faktisk rigtig rart.
En anden funktion, som bidrager til brugervenligheden, er knapper, der viser et antal genveje. Ved at trykke på knappen til venstre for navigationsknappen kommer der genveje til samtale, besked og web. Tastaturet er derudover ret lig det, der findes hos en konkurrerende design-mobil. Ciffertasterne er grupperede i rækker, som er lavet i sammenhængende plaststykker. Det eneste, der minder om metal, er de sølvglinsende linjer, der opdeler tastaturet. Men bortset fra det æstetiske er tastaturet rigtig godt. Store, ordentlige taster, som man ikke risikerer at trykke forkert på. Desuden har de en tilpas tryklængde trods det flade design, og de giver en behagelig fornemmelse, når man trykker på dem
God skærm til web
Webbrowseren er fra Openwave og burde ikke byde på nogle uventede overraskelser. Men desværre bliver jeg aldrig rigtig klog på den, selv om det nærmere skyldes grænsefladen i telefonen end selve webbrowseren. I telefonens grundindstilling er der to genveje, som man kan nå vis knapperne nærmest skærmen, adressebogen og webbrowseren. Det ville have været smart, hvis man kunne starte webbrowseren sådan og havne på en startside, man har valgt. Men vil man overhovedet komme nogen steder , er man nødt til at gå via det almindelige menusystem. Så går det til tider fint. Får man webbrowseren i gang, virker den fint, og når man surfer, kommer skærmen virkelig til sin ret.
Flad og brugervenlig
Telefonbogen er let at bruge og afviger som sådan ikke fra resten af telefonen. Når du leder efter et nummer, skriver du bogstaverne, som navnet begynder med, så foreslår telefonen gemte numre. Ud over telefonnummer kan du gemme to e-mailadresser, to post-adresser, fødselsdag og information om personen