iPad mini sælger dårligere end forventet
Det måske lettere berygtede tech-medie DigiTimes oplyser, at Apple skruer ned for forventningerne til salget af deres hid til ganske populære iPad Mini. DigiTimes skulle have oplysningerne fra flere kilder, der står for leveringen af delkomponenter til iPad Mini.
DigiTimes oplyser ikke, hvor højt et tal, Apple oprindeligt havde sat næsen op efter, men de nyeste justeringer skulle siges at lande på et forventet salg på 10-12 millioner iPad Mini i årets andet kvartal.
I følge DigiTimes skulle de nye salgstal var hele 20 procent lavere sammenlignet med de oprindelige forventninger.