Sony Ericsson W850: Musiker med styr på sagerne
Musikafspillere er fine nok. Men det kræver mere end det for at få prædikatet "musikmester". W850 er den første Walkman-telefon, der tager musik i mobilen længere end "kun" at have en god indbygget MP3-afspiller.
Men jeg vil alligevel begynde med selve musikafspilleren. Den kommer man til ved hjælp af en stor orange knap, der sidder på tværs under skærmen. Når afspilleren startes, lyser den orange knap. Version 2 af Sony Ericssons Walkman-afspiller har fået et andet grafisk udseende, og det virker som om Sony Ericsson har forbedret lyden, når jeg lytter til samme sang i W850 og i den ældre W800. Der er bedre klang og dybe, selv om forskellen er hårfin.
Opsætningen i afspilleren er logisk og enkel. Sangene sorteres efter kunstner, album, titel og spillelister. En ny finesse er, at også selve pladecoveret vises, når man ser på sangene sorteret efter album. Der er også en sortering efter musikgenre, som jazz eller klassisk. Den information kan gemmes i sangenes ID3-fil, for eksempel når du laver musikfiler fra en CD.
Musikafspilleren kan dog alligevel genkendes fra tidligere Walkman-mobiler. Forskellene er helt sikkert større andre steder end i selve musikafspilleren.
Magisk funktion
Track ID hedder den nærmest magiske funktion, som optager nogle sekunder af en sang fra for eksempel telefonens radio eller fra en radio i rummet. Når telefonen har optaget nogle sekunders lyd, sender den sangen af sted til Gracenotes’ enorme database. Tilbage kommer information om sangen, du har optaget nogle sekunder fra – både kunstner, pladecover m.m.
Da jeg prøvede W850 med et SIM-kort fra operatøren 3, kom der også et link til 3s musikbutik. Tanken med funktionen er altså, at man skal kunne optage en sang, man hører et sted, sende klippet af sted, og, hvis man vil, købe sangen direkte til telefonen fra en musikbutik i mobilens webbrowser.
Det er unægteligt et skridt fremad for mobil musik. Det er nødvendigt, at W850 er en 3G-telefon, for at den skal kunne downloade musik til mobilen. W850 støtter også OMA DRM 2.0, en standard til kopibeskyttelse, som mobile musikbutikker bruger.
De høretelefoner, der følger med, er in-ear-telefoner, som sættes ind i øret. Den, der hellere vil bruge andre hørertelefoner, kan gøre det. Headset-ledningen er delt. I midten af den sidder mikrofon og et 3,5 mm-stik, hvor man i stedet kan tilslutte sine egne høretelefoner.
Musikafspilleren startes altså ved et tryk på den orange knap under skærmen. Når man har startet musikken, trykker man en gang til på knappen, så minimeres musikafspilleren, så man kan bruge telefonen til noget andet, mens musikken spiller løs.
Halvskidt navigation
Lige under skærmen sidder også de øvrige taster, som telefonen styres med. I midten under skærmen sidder en slags styreplade. Midt i sidder en valgknap, som også starter og pauser musikken. Rundt om den er der et trykfølsomt område, hvor man styrer sig frem i menuerne – op, ned, højre og venstre.
Disse trykknapper til at navigere i menuerne er desværre træge og reagerer skidt på trykkene. Det er ikke en særlig god ergonomisk løsning sammenlignet med andre styreplader. Eftersom navigationen i menuerne er noget, man har meget brug for, trækker det her klart karakteren ned på en ellers god og nyskabende mobiltelefon.
Blandt styreknapperne under skærmen er der også en genvejstast til mobilens webbrowser. Det er en god Netfront-webbrowser. I begyndelsen var det lidt svært, da den højtopløste skærm gjorde teksten på de mobile websider, jeg besøgte, super lille – så lille, at det næsten var umuligt overhovedet at se, hvad der stod. Heldigvis er der en zoomfunktion i webbrowseren, som man kan indstille til at påvirke tekststørrelsen. Ved at zoome ind til 180% kunne man få en behagelig størrelse på bogstaverne.
Udover webbrowseren har W850 også Sony Ericssons RSS-læser, som gør det muligt at abonnere på RSS-feeder. For os, der har vænnet os til at konsumere nyheder på den måde, er det et stort plus!