Telefonen skal bare holde i tre år

En mobiltelefon er kun bygget til tre års brug. Det hævder både Nokia og Sony Ericsson i en retssag, der kører lige nu i Norge. Producenterne vil uden om en garanti på hele fem år, der er på vej i Norge.

Telefonen skal bare holde i tre år

Det hele handler om en Nokia 6100. Ejeren klagede over mobilen, efter at tastaturet gik i stykker, to år og tre måneder efter købet af telefonen. Retssagen bliver kørt af den norske forbrugerorganisation og både repræsentanter fra Sony Ericsson og Nokia er indkaldt i sagen.

Og netop de to producenter er tilsyneladende rørende enige om livslængden for en mobiltelefon. Håkan Blom fra Nokia forklarede at deres produkter ved normal anvendelse holder mellem tre og fire år. Det samme gælder også for Sport-serien, der ellers ved første øjekast virker mere robust.

Sony Ericsson holdt med i, at de tre fire år netop er den tid, en mobiltelefon skal kunne holde. Slitagen på mobilerne bliver langt højere, når man forventer at mobilen kan holde til mere som eksempelvis Nokia 5140i.

John-Andreas Lange fra Forbrugerrådet i Norge er kritisk over for den korte levetid, og mener at producenterne burde informere langt bedre om det til kunderne.

Der forventes dom i sagen i løbet af de første uger i januar.