Crossover-GPS fra Magellan
GPS-navigatorer bliver mere og mere almindelige, i hvert fald til bilkørsel. Navigering til søs vinder dog også mere frem med specielle navigatorer. Snart kommer der GPS-navigatorer som både kan vise vej på landevejene og til søs.
– Vi vil lancere vores 2200-serie i Norden, Tyskland og Italien først, da vi ved, at folk i disse lande holder af at vandre i naturen, fortæller Gildas Le Masson hos Magellan i Frankrig.
Egentlig er det to navigatorer, eller Crossover-GPS, som Magellan kalder dem. 2200T indeholder kort over Norden, mens 2250T indeholder kort over hele Europa. Produkterne er ellers ens. Dog skal man købe en softwareopdatering for at få den såkaldte croosover-funktion, så den kan bruges på vejene, til søs og i skoven. Den koster ca. 1.200 kr. Der følger en gummiring med, som kan sættes på enheden. Det gør den mere hårdfør.
2200-serien tåler også en mindre mængde fugt. Kortene er i skalaen 1:50.000. Den kan også bruges som MP3-afspiller. Køber man noget tilbehør, kan man få trafikinformation direkte i navigatoren. Det drejer sig om blandt andet vejarbejde, køer, ulykker og lignende, som kan påvirke turen.
Batteriet skulle række til otte timers aktiv brug. Prisen for 2200T bliver ca. 3.000 kr. Den kommer til december. 2250T får en vejledende pris på ca. 3.500 kroner. Den skulle komme til januar.