Web-tv: Turbo-3G hos 3
Mange vil være sætte pris på ikke at være bundet til fastnetopkobling derhjemme. Med turbo-3G kan man nu for alvor få mobilt bredbånd.
– Alle husstande i Danmark kan nu få adgang til bredbånd, konstaterer Morten Christiansen, adm. direktør hos 3.
– Det er hastigheder, man kender hjemme fra stuerne eller kontoerne. Ægte bredbånd beskrives normalt med en hastighed på 2Mbps. Derfor er det det, der er tale om med turbo-3G. Fordelen er dog mobiliteten, Morten Christiansen, adm. direktør hos 3. 3 tilbyder kunderne den højeste tilgængelige hastighed pt. Det vil sige 3,6. Inden 2010 forventes hastigheden at være på 40 Mbps. De næste trin er 7,2 og 14,4 Mbps, som forventes at nås inden for et årstid.
Arbejd som du vil
– Vi vil se 100 procent penetration af mobilt internet inden for kort tid. Det er ikke kun for forretningsfolk, fortæller Morten Christiansen, og fortsætter:
– Teknologien giver os mulighed for at arbejde præcis, som vi gerne vil. Det hele bliver endnu nemmere. Vi skal ikke opfinde noget, men gøre det, der er tilgængeligt på internettet, tilgængeligt på mobiltelefonen.
Det er dog først og fremmest virksomheder, 3 vil have fat i. Privatfolk ser 3 også som et kæmpepotentiale, især de unge. Hele Danmark er målgruppen, konstaterer Morten Christiansen. 499 kr. pr. måneden giver fri adgang til al datatrafik om måneden, men der vil også findes andre modeller med lavere priser, som så giver lavere hastighed og/eller begrænset datatrafik.
Femte land med turbo-3G
Danmark er det femte land i verden, der lancerer turbo-3G. Motorola V3xx er den ene mobil med turbo-3G, mens den anden er HTC’ TyTN. V3xx understøtter hastighed på op til 3,6 Mbps, mens TyTN understøtter 1,8 Mbps.
Lars Toft fra Ericsson ser det som en spændende dag. Sammenligner begivenheden med den første månelanding. Turbo-3G giver muligheder for helt nye tjenester. Ericsson har tunet teknologien for at give bedre brugeroplevelser. Trafikken øges meget, især på datatrafik. En typisk 3G-bruger, bruger typisk 50 gange mere datatrafik end 2G-brugerne. Mobilen bliver mere og mere den terminal, som bruges til betalinger og download.
Hvilke tjenester er der så tale om? Musik, tv, lommekontor og almindeligt bredbånd. Med turbo-3G tager det 4 sekunder at downloade 1 MB.