Firewall til mobiltelefoner

Mobiltelefoner bliver mere og mere avancerede. En del af dem kan endda gå direkte på internet med W-lan. Derfor skal kommende smartphones udstyres med firewall.

Firewall til mobiltelefoner

Spam og virus er heldigvis ikke så udbredt endnu til mobiltelefoner som til computere. Det er dog nok kun et spørgsmål om tid, inden vi for alvor ser det sprede sig til mobiltelefoner. Især dem, der kan gå på internettet med W-lan. Der kan også opstå et sikkerhedsproblem, når turbo-3G for alvor vinder indpas. Det skulle en ny version af Trend Micros sikkerhedssoftware til mobiltelefoner nu kunne råde bod på.

Version 3 kan dog kun køre på Windows Mobile 5 og Symbian 9.1. Anti-virusproducenterne mener dog, at det kun er et spørgsmål om tid, inden de fleste platforme skal udstyres ned firewall, som man kender dem fra almindelige computere. Denne version fra Trend Micro skulle udover at beskytte mod vira, orme, trojanere og SMS-spam, og beskytte W-lan-modeller mod bl.a. hackere.

Version 3 er pt. kun tilgængelig til Windows Mobile 5. Du kan læse mere om versionen her, hvor du også kan prøvekøre programmet gratis i 30 dage.