Panasonic og NEC slår pjalterne sammen
Det nye firma Esteemo har samme form for ejerskab som Sony Ericsson, det vil sige at panasonic og NEC hver har 50 procent. Forskellen ligger dog i, at der ikke vil stå Esteemo på mobilerne der kommer ud, det vil fortsat være henholdsvis Panasonic og NECs egne logoer og til dels designs der vil præge modellerne.
Esteemo skal mere være udviklingscenter for nyt software og hardware, og ved at benytte de samme komponenter kan man skære kraftigt ned på omkostningerne gennem hele processen.
Hverken NEC eller Panasonic har gjort stort væsen af sig her i Danmark, men det kan måske ændre sig med samarbejdet mellem de to.
Esteemo er køreklar indenfor et par uger oplyses det.