Vil du afgive din stemmeret ?
Et marketingsfirma har spurgt indtil hvordan canadierne har det med deres mobiler, hvor de bruger dem, og især hvor de ikke bør bruge dem.
Det der uden tvivl må betegnes som det sjoveste og mest tankevækkende punkt, var at seks procent var villige til at opgive deres stemmeret, hvis bare de fik lov at beholde deres mobiler.
Vi ved ikke om danskerne ville være villige til at gøre det samme, men man kan tydelig se nogle lighedspunkter mellem canadiske og danske mobilbrugere i resten af undersøgelsen.
Et par eksempler mere fra den canadiske undersøgelse, viser blandt andet at 45 procent af de adspurgte havde skiftet mobilen ud indenfor det sidste år.
Det viste sig også, at canadierne er ligeså gode, eller skulle vi sige dårlige, som os danskere til at lægge mobilen fra sig, når de kører bil. Ca. to tredjedele af de adspurgte taler i mobil mens de kører bil, og 75 procent siger direkte, at det helt sikkert påvirker deres kørsel i negativ retning.
Vi ved også hvor irriteret vi bliver på telefoner der ringer i bussen, i restauranten og lignende steder, det gør ca. 91 procent af canadierne også, men ca. halvdelen indrømmer dog samtidig, at de heller ikke selv får slukket mobilen når de er ude, og at den temmelig tit kimer løs.
Vi syntes godt man kan se lighederne, men om nogle danskere ligefrem ville afgive deres stemmeret for at få lov at beholde mobilen ved vi ikke, men det kunne bestemt være sjovt at høre jeres mening om dette.