Her er problemet med HTC One
“The company has a problem managing its component suppliers as it has changed its order forecasts drastically and frequently following last year’s unexpected slump in shipments…. HTC has had difficulty in securing adequate camera components as it is no longer a tier-one customer.”
Sådan citeres en anonym HTC-chef af Wall Street Journal. HTC har altså store problemer med at få delproducenterne til at levere de enkelte dele til HTC’s telefoner, da HTC har ændret drastisk i deres salgsprognoser i negativ retning og dermed ikke er første prioritet hos delproducenterne.
Og det er en væsentlig grund til, at HTC One bliver forsinket. I tilfældet HTC One er det nogle kameradele, som HTC har problemer med at få styr på.
Flere medier har skrevet, at HTC One bliver forsinket i forhold til den planlagte lancering i slutningen af marts. Vi har spurgt HTC i Danmark, hvad det betyder for den danske lancering, men vi har ikke fået svar på dette. Under alle omstændigheder vil det være et stort tab for HTC, hvis de ikke får den i butikkerne inden Samsung Galaxy S4 kommer ud og kæmper om kundernes gunst.
HTC One er en virkelig lækker mobil og du kan læse vores store test af HTC One her – vi kalder den The Special One.