Flot indpakket Chocolate
De fleste er, og har uden tvivl været meget tilfredse med deres Chocolate, men der er et par ting som der godt kunne blive kigget på, og det sker så med den nye udgave, eller rettere to nye udgaver, da der kommer både en EDGE og en 3G variant. Det vil nok være meget sandsynligt at vi her i Danmark vil få 3G modellen først, denne hedder KU800 (U’et er UMTS/3G). EDGE udgaven hedder helt korrekt KE800.
Kameraet har fået en overhaling og skyder nu med 2 megapixel i stedet for 1.3. Billederne kan man så passende gemme på MicroSD kortet.
Selve telefonens design er også ændret noget, og der er kommet et "mavebælte" med Chocolate navnet på lige under skærmen.
EDGE varianten lander i nogle lande lige omkring Nytår, men vi har ikke hørt noget om danske lanceringstidspunkter endnu. Spørgsmålet er om vi ikke også får 3G modellen før EDGE versionen.