BenQ glemte patenterne
Som bekendt blev tyske BenQ Mobile sendt i skifteretten for nogle dage siden, og der ser spekuleres i, at BenQ forsøgte at tilrane sig en masse knowhow ved at overtage Siemens Mobile fra Siemens, og så bare løbe fra regningen, når det brændte på. De glemte bare lige en vigtig ting, i hvert fald hvis de gerne ville have noget interessant med hjem i bagagen til Asien, og det var de 1.600 patenter, som konkursboet gemmer på. Det skriver norske digi.no.
Ifølge digi.no kan rettighederne til disse patenter blive en måde at forhandle sig frem til at opretholde arbejdspladserne i Tyskland på. Op mod 3.000 medarbejdere står ellers til at miste jobbet som en konsekvens af konkursen.
Vælger BenQ alligevel at lukke tyske BenQ Mobile, er de derfor nødt til at byde på patenterne, som også konkurrenter som Nokia og Motorola kan byde på.