3G-problemer hos Sonofon

Sonofon lancerede for nylig 3G i deres netværk, og allerede nu har de første børnesygdomme meldt sig. De skulle dog næsten være fjernet nu, fortæller Sonofon.

3G-problemer hos Sonofon

I fredag blev der atter åbnet for salg af Sonofons 3G-tjenester efter en kortvarig lukning, der skyldtes tekniske problemer. Efter en intens fejlsøgning fra Sonofons side skulle der nu være bragt styr på det igen, og teknikken er blevet testet på en række terminaler fra Nokia, Samsung og Sony Ericsson.

Kun få ganske få telefoner skulle der stadig være lidt problemer med, bl.a. Sony Ericsson M600, P990 og 800i. Ifølge Sonofon skulle de kunne bruges til Sonofons 3G-tjenester, men ind til videre vil man kunne opleve kvalitetsudsving. Sonofon ved ikke, hvornår problemet med disse modeller er helt løst, fortæller Karin Hindkjær, kommunikationsdirektør hos Sonofon til Mobil.

– Vi beklager meget fejlen, men det er en kompliceret teknik, og vi kan desværre ikke refundere noget til vores kunder, da de nye 3G-tjenester er gratis at bruge de første to måneder efter lanceringen, fortæller Karin Hindkjær.