Sony Ericsson P990: Troldkarlen

For snart et år siden skrottede Sony Ericsson sin smartphone P910. Nu kommer opfølgeren, P990, endelig. Forhåndsforventningerne blandt mobilkunderne har været skyhøje, og Sony Ericsson har sandelig ikke sparet på krudtet.

Sony Ericsson P990: Troldkarlen

Harry Potter-bøgerne hentede Sony Ericsson arbejdsnavnet Hermione, som den nye supermobil blev kaldt under udviklingsperioden. I bøgerne lærer Hermione, lige som Harry Potter, trolddom og magi. Hun er bedst i klassen pa troldmandsskolen.

Nu, hvor den nye telefon skal til at sælges, hedder den kort og godt P990; navnet Hermione blev kun brugt internt hos Sony Ericsson under udviklingen. Tanken med arbejdsnavnet Hermione er alligevel klar: P990 skal føles som en magisk og dygtig ven – og den skal vasre stræberen i klassen blandt de smarte mobiltelefoner.

Den finske konkurrent, Nokia, satser mere og mere på smartphone-nicher. Visse af Nokias modeller mangler kamera og retter sig først og fremmest til firmaer med de mange praktiske programmer. Med andre smartphones satser Nokia i stedet alt krudtet på kamera og musik.

Sony Ericsson P990 forsøger i stedet at være en alt-i-én-telefon. Alle tænkelige praktiske funktioner, tastatur og tekstbehandling skal komme overens med FM-radio, komplet musikafspiller og et skarpt kamera. Vil det fungere?

Første rigtige nysatsning

Sony Ericsson har satset stort – og resultatet imponerer. Trods forsinkelserne fra i vinter er P990 ikke blevet forældet. Den kan mere end andre telefoner, og funktionerne er desuden gennemtænkt udformede.

Sony Ericssons første rigtige smart-phone var modellen P800, og den kom i slutningen af 2002. Derefter fulgte de to meget ens modeller P900 og P910. Med den nye P990 (og lillebror M600) gør Sony Ericsson sin første rigtige nysatsning indenfor denne serie af telefoner.

Internetfunktioner, tekstbehandling, billede og musik er nogle af de funktioner, hvor P990 byder på betydeligt bedre muligheder end forgængerne.

Når det gælder formatet, er der dog ikke sket så meget. P990 er blevet tre millimeter kortere og to millimeter tyndere sammenlignet med P910. Man mærker næsten ingen forskel.

Men tager man P990 op i hånden, kan man faktisk mærke at den nye model er blevet lidt lettere. I stedet for metal og gummi satser Sony Ericsson nu på plast.

Nyt tastatur

Tastaturet er en nyhed, når det gælder telefonens ydre. P990 har et tommelfingertastatur, som gemmes under ciffertastaturet. Ved at klappe det op kan man tage om telefonen med begge hænder og skrive med tommelfingrene. Tasterne er klart bedre end på forgængeren P910, hvor de sad på selve klappens inderside. Her får man en god afstand og et godt format på tasterne.

Men på det seneste er mange konkurrenter kommet med mobiler med rigtigt tastatur. Det, der sidder på Sony Ericsson P990, er ikke i samme klasse som de bedste tastaturer. Men på den anden side er P990 heller ikke lige så bred som de telefoner. Derfor kan P990 alligevel tiltale dem, der mere vil have en telefon end en kluntet lommecomputer.

Tastaturet i P990 mangler danske bogstaver. Men det er alligevel relativt let at få dem frem. Man klikker bare nogle gange på 'o' for at få 'ø'. Det er det samme med a-tasten for at få 'æ' og 'å'. Det vænnede jeg mig hurtigt til. Men det er selvfølgelig en vis svaghed ved tastaturet, at det ikke har vores særlige bogstaver.

På siden af P990 sidder et styrehjul. Det kan rulles og trykkes ind for at klikke på det markerede ikon i en menu. På Sony Ericssons forgænger kunne man ikke kun rulle hjulet op og ned, men også trykke det imod og fra sig. Ved at trykke hjulet mod sig har man kunnet bakke i menuerne, og ved at trykke det fra sig har man kunnet åbne en menu. Nu har Sony Ericsson åbenbart villet gøre navigationen med hjulet mindre avanceret, og hjulet kan ikke trykkes i fem forskellige retninger mere. I stedet er der en separat knap til at bakke med under hjulet. Det er lidt synd, at Sony Ericsson har forenklet styrehjulet, men det fungerer stadig godt.

For at finde frem til og kigge i adressebogen og kalenderen – eller for at læse SMSer – er styrehjulet tilstrækkeligt, hvilket er rigtig praktisk. Hvis man derimod vil bruge nogle andre af telefonens basisfunktioner, skal man åbne klappen og klikke sig frem på s