Kæde-SMS spreder uhygge
For mere end ét år siden, spøgte SMS’en i Norge og skræmte norske børn. Nu har den ramt Danmark.
Sådan lyder SMS-beskeden:
– Hej mit navn er Cornelia. Jeg har ikke et ansigt, for jeg døde i en brand for tre år siden. Hvis du ikke sender dette til 10 personer, kommer jeg ind på dit værelse i aften og stirrer på dig. Jeg ser ud som en treårig med rødt hår – uden ansigt. Jeg kommer til dig hver nat. Du har syv minutter til at sende videre.
Men lige som med andre beskeder, så sker der ikke noget, hvis ikke man sender den videre. Det tør vi godt love. Så lad være med at sende den videre. For så er det kun dit teleselskab, der tjener på SMS-beskederne.