Wibree – en ny trådløs standard fra Nokia
Mange vil uden tvivl sige, hvad vi dog skal med endnu en trådløs standard, der tilmed minder meget om Bluetooth. Wibree adskiller sig dog, primært på batteritiderne, som er bedre end Bluetooth, mens man så må nøjes med 1 Mbps i hastighed.
Et helt andet spørgsmål er om Wibree så vil vælte Bluetooth af pinden. Det mener folkene bag dog ikke. Wibree skal i mange tilfælde bruges i mindre produkter som f.eks. urer, legetøj, trådløse tastaturer og sports relaterede enheder. I andre tilfælde vil enhederne være udstyret med både Wibree og Bluetooth.
I løbet af andet kvartal 2007 skulle de færdige specifikationer ligge fast.
Umiddelbart virker Wibree som en god løsning, især til mindre enheder, pga den bedre batteritid, men er 1 Mbps godt nok ?
Vi følger selvfølgelig nøje udviklingen af Wibree, og hører gerne hvad i mener om “endnu en ny trådløs standard”.