Roaming: Teleselskaberne har et halvt år
Der har været talt og talt om at roamingpriserne skal ned. Men rent faktisk er der ikke sket ret meget. Men nu har videnskabsminister Helge Sander fået nok. Nu skal priserne ned.
Til Berlingske Tidende siger han: Hvis vi ikke inden for en periode af seks måneder vurderer at prisfaldet er tilfredstillende, så vil jeg meget gerne være med til at der laves en aftale om atr der kan indføres et prisloft.
Det prisloft vil Helge Sander gerne aftale nu, så det automatisk falder ned over hovedet på teleselskaberne, hvis ikke selv de kan finde ud af at regulere de vilde roamingpriser, der ofte giver minutpriser på langt over 10 kroner – i minuttet.
John Strand har tidligere sagt, at op mod 15% af teleselskabernes indtjening kommer fra roamingafgifterne – altså de danske teleselskaber.