Motorola udvider med milliardkøb
Verdens næststørste mobiltelefonproducent, Motorola, skilte sig for nylig af med sin processordivision Freescale, og fik dermed frigjort noget kapital. Motorola har i længere tid kigget efter et firma, der udvikler RFID-læsere, og det lykkedes dem med Symbol Technologies, som de nu vil opkøbe for 3,9 milliarder dollars.
Symbol Technologies er ganske ukendt for privatbrugere, men deres produkter bruges i stor grad inden for logistikbranchen. Firmaet laver blandt andet stregkode- og RFID (radiofrekvensidentificering)-læsere, Palm OS- og Windows-baserede lommecomputere samt trådløs kommunikationsteknik.
Handlen gør Motorola til den største forhandler af håndholdte skannere med indbygget RFID, der bruges til at holde styr på varer.
Symbol har 5.000 ansatte globalt, 900 patenter og 12.000 partnere med kunder som Boeing, Lockheed Martin, Honda og Wal-Mart.
Bliver handelen godkendt af myndighederne og aktionærerne bliver handlen afsluttet i 2006 eller i begyndelsen af 2007.