Ultra-tynd HSDPA mobil fra Samsung

Den nye Z720 fra Samsungs Ultra serie giver mulighed for HSDPA 3G, som er den hurtige variant af 3G. Modellen kommer i november. Er operatørerne ikke klar, kan modellen også leveres i en almindelig 3G-version.

Ultra-tynd HSDPA mobil fra Samsung

Med sine 13,8 millimeter, hører Z720 også til de tyndeste modeller, i hvert fald når vi taler 3G-telefoner. Modellen vejer kun 104 gram og er naturligvis en slidermodel. Skærmen er på 2,1 tommer og viser 262.000 farver i QVGA-opløsning. Modellen ligner på mange måder D900 modellen og har stort set samme specifikationer.

Z720 understøtter HSDPA i 1,8 megabit/s versionne og altså ikke den hurtige 3,6 megabit version, som 3 starter udrulningen af i næste uge.

Samsung i Danmark kunne ikke svare på, om man så blot kan bruge modellen med 1,8 megabit i stedet.

Modellen ventes på gaden til november. Nogen pris, foreligger der endnu ikke.