Apple som mobiloperatør
Steve Jobs er kendt for at holde kortene helt ind til hånden, når det gælder kommende produkter, og derfor er oplysningerne om den påståede mobiltelefon overraskende. Kilderne er dog mange, og allerede da Apple og Motorola lancerede iTunes-mobilen Rokr, blev der talt om, at Apple var i gang med at kreere deres egen musikmobil. Det var vist i chok over at se, hvor ringe Rokr egentlig var.
Ifølge Appleindsider har Apple fremvist en prototype fra mindst to partnere, og telefonen skulle være en mobil som integrerer Apples musiktjeneste med telefoni. Ifølge analytikeren Shaw Wu, som udtaler sig til Appleinsider, har Apple også planer om at blive mobiloperatør – det vil sige, at de også vil til at sælge mobilabonnementer i eget navn.
Hvis det bliver tilfældet, så vil Apple få større muligheder for at få kontrol over hele linjen, f.eks. hvad angår salg af musik over nettet via deres egen iTunes Music Store.
Når Apple lancerer nye produkter, er der normalt en hemmelighedskræmmeri indblandet, og ofte kan produkterne købes på selve lanceringsdagen. En sådan strategi bliver dog svær for Apple at trumfe igennem med en telefon, da den skal godkendes hos en række operatører inden lanceringen, med mindre de altså kun vil sælge telefonen via deres måske kommende eget mobilselskab.
Apples finanschef, Peter Oppenheimer vurderer, at musikmobil i dag ikke fungerer optimalt som musikafspiller:
– Det vil dog blive bedre, og vi sidder ikke og venter uden at gøre noget, forklarede han ifølge Appleinsider.