Dag 8. Hold styr på pengene
Money Manager er et rigtig brugbart program, der kan holde styr på dine penge. Du kan oprette kategorier, se budgetter for hver måned, valuta-beregning, se hvordan pengene er blevet brugt i forskellige kategorier samt sende dit budget til computeren i regneark-format vedhæftet i en e-mail.
Undertegnede er selv meget vild med programmet, og det skal siges, at det er suverænt, hvis du f.eks. sparer op til en bestemt ting. Det lyder mærkeligt, men når man ser alle indtægterne på sit regnskab, får man næsten en lyst til at fortsætte med opsparingen. Udover at holde styr på pengene, kan man også skrive små noter, hver gang man opdaterer regnskabet.
Programmet kan fås i en gratis version samt en fuld version med lidt flere funktioner.
Find programmet her