Motorola V3i: Opdateret og unik
Det er svært at underdrive betydningen af Motorolas tynde RAZR-model. Efter at have lanceret en række modeller, uden at nogen af dem skilte sig ud, blev RAZR Motorolas renæssance. Den positive modtagelse af den første model gjorde, at Motorola kom med samme model først i sort og senere i pink og blå.
Minimal forskel
Den første version af RAZR blev lanceret d. 26. juli 2004. Det er snart to år siden, og den nye V3i er den finpudsede opfølger til originalversionen. Siden dengang er det nærmest blevet standard med tynde mobiler, og RAZR har mangedobbelt konkurrenterne.
Det er med andre ord sværere for Motorola at skille sig ud denne gang. Samsung har flere tynde modeller, det samme har LG og opkomlingen VK Mobile har en hel række tynde modeller, der er klar til at blive lanceret – læs vores test af deres lille mobiltelefon VK 2000 – verdens mindste – på side 41.
Der er ikke sket meget på RAZR-fronten mellem juli 2004 og i dag, hvis man sammenligner V3 og V3i. Det er faktisk svært overhovedet at få øje på en forskel, men på den anden side – hvorfor lave noget om på en vinder? Rent udseendemæssigt er der kun tale om ændringer af detaljer. Der er kommet et oplyst Motorola-M på ydersiden, men ellers er det altså kun justeringer, man knapt bemærker. Motorola holder fast i den retning, de begyndte på.
Telefonen er stadig lige smal, og tastaturet er, som på forgængeren, i metal og naturligvis utrolig jævnt og oplyst mellem tasterne i et blåt skær.
Skal man sige noget samlende om ydersiden, kan man sige, at den nu ser lige så gedigen ud, som den føles. Coverets metal giver et betydeligt mere eksklusivt indtryk end det plastik, som mange andre mobiler må nøjes med. V3i giver unægteligt et både uforfalsket og stiligt indtryk. I den øvre kant på det udvendige display er der små dioder, som viser, at en Bluetooth-enhed er tilsluttet, eller at telefonen er i gang med at lade op. De små symboler kan kun ses, når funktionen er aktiv, og derfor lægger man særligt mærke til dem. Et eksempel på en lille detalje, der gør, at RAZR har lidt mere design end andre modeller.
Flere og bedre funktioner
Selv om det udvendige er ret ens med den gamle model, er der sket en del under overfladen. I den tidligere version havde Motorola fravalgt plads til hukommelseskort for at gøre RAZR så tynd som muligt, men nu er det lykkes også at få plads til et Micro-SD-kort i den lille RAZR. Det giver mulighed både for at gemme musikfiler og billeder fra kameraet. Derfor har RAZR V3i indbygget en musikafspiller i form af et Java-program. Det leder efter gemt musik, og det er enkelt både at afspille musikken og at lave spillelister. Man kan desuden bladre i sangene sorteret efter artist eller album – en lækker funktion. Den eneste ulempe ved netop musikafspilleren er, at det er et Java-program, hvilket begrænser mulighederne for at gøre noget andet med telefonen samtidig med, at man lytter til musik. Man kan godt slukke telefonen uden at afbryde musikken, men det går for eksempel ikke at skrive en SMS. Så må man først afslutte musikafspilleren, skrive SMSen, sende den og tænde for musikafspilleren igen for at kunne lytte videre.
Ikke de bedste megapixelbilleder
Det er faktisk fascinerende, at telefonens højttalere giver så god og stærk lyd. Det tynde format gør, at man ikke forventer særlig kraftig lyd, men der er altså ingen risiko for at misse det, når telefonen ringer. Lyden gør også, at man sagtens kan bruge V3i som højttalertelefon ved at slå denne funktion til, slukke for telefonen og bare have den liggende på bordet. Man kan også lytte til musik sådan, men der er det nok at foretrække at bruge høretelefoner.
Man kan foruden musik gemme billeder fra V3is megapixelkamera på hukommelseskortet. Billederne bliver ikke blandt de bedste, men de er okay. På telefonens skærm ser billederne ofte lidt grå og slørede ud, og dette bekræftes for det meste, hvis man overfører billederne til en computer for at granske dem. Billeder<