Dag 14: Skriv med trådløst tastatur
Nokias tastatur virker sammen med alle Series60 telefoner. Tastaturet er et fyldt QWERTY-tastatur med æ, ø og å. Tastaturet er sammenklappeligt og fylder ikke meget i lommen. Men hvorfor er det nu lige, at man skal købe sig et tastatur til mobilen?
Jo, mange af modellerne i Series60 er i virkeligheden små multimedia computere. Du kan bl.a. læse din mail på mobilen. Det kan du også med andre modeller, men med Series60 kan du også skrive og rette i Word og Excel dokumenter.
Men tilbage til skriveriet. Hvis du nu får en mail, der kræver et svar, er det rart at kunne give et ordenligt og fyldestgørende svar, i stedet for et svar, der kun består af fem ord. Det kan godt virke, som om du virker en kende sur og kort for hovedet.
Det trådløse tastatur virker via Bluetooth, og tastaturet slukker automatisk, når det klappes sammen. Regn med, at der i hvert fald er til 50 timers skriverier, inden batterierne, der er af AAA udgave skal skiftes ud.
Du kan læse mere om tastaturet lige her. Glemte vi at fortælle, at vi har set tastatuet til lige godt 800 kroner?