Dag 5: Styr på koderne med Handy Safe
Første gang vi stiftede bekendtskab med et program som Handy Safe var i Ericsson R380 telefonen. Det havde mulighed for at man kunne putte sine kreditkortoplysninger og adgangskoder og brugernavne til sites på Internettet ind i telefonen. Det krævede så ét password, for at få adgang til koderne. Siden da, har vi ikke set meget til et sådant indbygget program.
Heldigvis kan man købe programmet under navnet Handy Safe. Til Seris60 følger der endvidere et program med, som installeres på computeren. Det gør indtastningerne noget lettere.
Du kan gemme alle slags oplysninger i Handy Safe, lige fra kreditkortnumre over brugernavne og passwords til dine favoritsites. Det er langt sikrere end at lade Windows huske dine brugernavne og passwords. Handy Safe krypterer dataerne med hele 448-bit – det der også kaldes Blowfish.
Du kan downloade programmet lige her.
Du kan også downloade en version, der passer til den nye Sony Ericsson M600.