Første danske test af Sony Ericsson K800

Så er den første danske test af Sony Ericsson K800 på gaden med det nye nummer af Mobil i dag. Modellen og dermed naturligt også nok testen, har været ventet med spænding. Spørgsmålet er nu, om modellen indfrier forventningerne?

Første danske test af Sony Ericsson K800

I det nye nummer af Mobil, der er på gaden i dag, kan du læse en stor tre siders test af Sony Ericsson K800i. Modellen er den første telefon på det danske marked med 3,2 megapixel og autofokus. Vi har også taget en stribe billeder med modellen, billeder der kan ses på forsiden af det nye nummer af Mobil.

Vi er generelt meget begejstrede for telefonen, der dog efter vores mening stadig har nogle mangler så som WIFI, og på kamerasiden, hvor vi ikke mener at videokvaliteten er på højde med Nokia N80.

Til gengæld er vi så vilde med den RSS-læser der er indbygget samt muligheden for at sende billederne direkte til ens egen blog fra mobilen.

Du kan læse testen i dens fulde længde i det nye nummer af Mobil, der er på gaden i dag.