Tele2 til modangreb på Telmore
Sommeren bliver billigere og varer længere for Tele2’s mobilkunder. Allerede fra i morgen kan alle Tele2Mobil Online kunder tale i mobilen til kun 40 øre/minuttet. Hvor Telmores lave priser kun gælder ved køb af særlige minutpakker, gælder Tele2’s tilbud alle kunder – og den lave takst gælder uanset hvor meget kunderne ringer.
Adm. direktør i Tele2, Thomas Nistrup, siger: Vi vil tilbyde vores mobilkunder markedets bedste priser, og derfor går vi i luften med dette initiativ. Vores kunder skal konkret kunne mærke, at Tele2 er deres tele-købmand.
Tele2 vil til enhver tid matche Telmore, men gør det mere enkelt og gennemskueligt for kunderne. Derfor holder Tele2 fast i en meget enkel og gennemskuelig pris, idet de 40 øre/minut gælder uanset hvor mange minutter, du ringer med Tele2Mobil Online. Hos Telmore opnår man kun den lave pris ved køb af minutpakker – og forbrugerne risikerer dermed at brænde inde med taletid, når tilbuddet ophører.
Hvis Tele2 dog havde læst Mobil.nu’s nyhed, ville de vide, at eventuel overskydende taletid bliver udbetalt, når Telmore-tilbuddet udløber.