1 krone i bonus til Telmore-ansatte

Den tidligere Telmore-direktør Frank Rasmussen skulle have lovet 5 procent i bonus til Telmore-ansatte ved evt. salg til TDC. To tidligere ansatte mener, at de har over 3 mio. kr. til gode efter salget til TDC - de tilbydes nu én krone hver.

1 krone i bonus til Telmore-ansatte

Allerede for 18 måneder siden blev bl.a. Frank Rasmussen, stifter og tidligere direktør for Telmore, dømt for at have snydt en række Telmore-ansatte, da Telmore blev solgt til TDC. De ansatte blev den gang lovet fem procent salgssummen i bonus ved salget.

En række Telmore-ansatte har faktisk fået fem procent i bonus ved salget, det var bare ikke at salgssummen, men af Telmores første overskud. Derfor mener to tidligere ansatte, at Telmore skylder dem over 3 mio. kr. Det er dog ikke så lige til at beregne det korrekte beløb, da ingen vil oplyse det præcise salgsbeløb, ingen ved nøjagtigt hvad ansatte fik i løn, og parterne kan ikke blive enige om, hvordan bonussen skal udregnes, da Telmore blev solgt over flere omgange. Det skriver Børsen i dag.

Ifølge Børsen har Telmores advokat tilbudt de to tidligere ansatte, som har lagt sag an mod Telmore, to kroner i bonus – til deling.

Endelig dom i sagen falder i juli.