Nyheder fra Sony Ericsson på mandag
P990 kommer ikke før i 3. kvartal. Det står fast. Men så får modellen også følgeskab af en række nye modeller, som Sony Ericsson lancerer ved et pressemøde mandag i næste uge.
I følge Mobils oplysninger, handler det bl.a. om en ny model, der foruden 3,2 megapixel kamera med autofokus også kan optage videoklip i en høj kvalitet. Ganske som Nokia N93.
Mobil.nu dækker naturligvis pressemødet. Følg med her på sitet, mon ikke vi har nogle af nyhederne allerede i denne uge?