Sony Ericsson P990 endnu mere forsinket
P990 vil ikke rigtigt på markedet. Og Sony Ericsson har da også flere gange måttet kompensere ved at putte ekstra ting ind i P990. Men lige meget har det hjulpet.
De allerførste eksemplarer rammer markedet i slutningen af august – men ganske givet ikke i Danmark. Vi må vente til september, hvor modellen skal komme i større volumen.
Samtidig med at Sony Ericsson måtte meddele at P990 var forsinket i februar, lancerede man M600. Denne model er dog ikke forsinket og den rammer markedet i starten af juni.
Du kan læse en stor test af M600 i det kommende nummer af Mobil.