Sonofon i frontalangreb på 3
Nu løfter Sonofon lidt mere af sløret for deres 3G-satsning. I dagens udgave af Børsen, kan man læse at Sonofon nu er ved at være klar. Således er koncerndirektør Morten Karlsen Søby så klar i mælet at han er citeret for at sige at: “3G kommer til at være det mest synlige af vores danske aktiviteter den næste tid”. “Vi har erfaringer fra andre skandinaviske lande, derfor ved vi hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer. Sport og musik fungerer i følge koncerndirektøren godt – derfor er det de to steder, hvor Sonofon for alvor vil satse. I øvrigt lige som teleselskabet 3.
I følge kilder til Mobil.nu er Sonofon langt fremme med testene – så langt fremme at sommerferien meget vel kan blive den tid, hvor 3G skal lanceres fra Sonofon. Om godt en måned skydes VM i fodbold i gang – og netop sport og musik satser Sonofon meget på.