Motorola sælger som aldrig før
Motorola sidder nu på 21 procent af mobilsalget på verdensplan, og de ligger lunt i svinget, i hvert fald salgsmæssigt. Omsætningen steg med 23 procent, så den i årets første kvartal lå på 62,4 milliarder kr., men indtægterne faldt fra 4,3 milliarder til 4,2 milliarder.
Flere medier mener, det skyldes, at Motorola sælger deres mobiltelefoner for billigt, men det er måske nødvendigt for at få en større del af markedet. Nye farver og forbedrede funktioner til Motorolas efterhånden legendariske Razr-model, der så dagens lys i efteråret 2004, samt den nye Pebl, har en stor andel i det stigende salg.
Her på Mobil vi mener dog ikke, at f.eks. disse to modeller er specielt billige i forhold til det de kan. Razr kostede 5.000 kr. da den først kom frem. I dag koster den mellem 1.600 og 2.700 kr. og det er faktisk heller ikke specielt billigt, hvis man kigger på dens funktioner. Vi er heller ikke særligt begejstrede for Pebl rent funktionsmæssigt, da mange af dens funktioner lader en del tilbage at ønske. Til gengæld er designet unikt for begge modeller, og det skal man absolut ikke undervurdere – det vil folk gerne betale ekstra for.