Z530i – ny mobil fra Sony Ericsson
Sony Ericsson har netop præsenteret sin nye kamera-foldetelefon Z530i. Det er en moderigtig telefon, som egner sig til den, som vil fotografere og senere vise eller dele sine billeder med andre. Telefonen er Triband GPRS, har Bluetooth og kan udbygges med et hukommelseskort med en kapacitet på op til 1GB. Herudover er det muligt at ændre udsendes med Style-Up covers.
Med Z530i er det enkelt at fotografere og derefter med det samme vise sine billeder på skærmen – eller sende dem til familie og venner via MMS. Desværre er der kun indbygget VGa-kamera, selv om netop Sony Ericsson er langt fremme med et 2 megapixel autofokus kamera i andre af modellerne. VGA-kameraet har digital zoom (4x) og kan optage både stillbilleder og videoklip. Betjeningen er nem – også af det digitale fotoalbum, der er til at "bladre" i. Billederne kan vises som thumbnails, men det er også let at sortere og søge efter billeder i kronologisk rækkefølge.
Z530i har to skærme: En på indersiden – en UBC-skærm (Ultra Bright Colour) med 65 000 farver – samt en monokrom på ydersiden, som også viser, hvem der ringer.
Unikt for en telefon i denne prisklasse kan hukommelsen i Z530i udbygges med en udskifteligt Memory Stick Micro (M2), der på trods af sin ringe størrelse har en kapacitet på op til 1GB. Tilsvarende hukommelseskort findes i flere af de mest avancerede Sony Ericsson mobiltelefoner. Z530i har Bluetoothog understøtter USB 2.0. Herudover har den faciliteter som push e-mail og en komplet internetbrowser, som også gør den meget anvendelig på arbejdet.
Sony Ericsson Z530i kommer på markedet i farverne Chromic Grey, Soft Black og Elegant Red.