Design og farver skal give Motorola et løft
Motorola fik sig en gedigen succes med V3. Egentlig havde man blot tænkt modellen som en limited edition. Forleden viste det sig så, at V3 er den bedst sælgende mobiltelefon netop nu. Den er gået om ved den tidligere etter Nokia 6230.
Derfor spinder Motorola videre på V3 med V3i og V3 i en række nye farver.
– Men også V3i, der er blevet mere eksklusiv og har fået megapixel kamera kommer, som I selv skrev i går, i en række rappe farver, fortæller Peter P. Lundbergh til Mobil.nu. Designet er forskelligt fra USA til Norden. Det har taget tid at forstå for Motorola, derfor kan man sige at vi har haft en mindre krise i Norden. Men nu skulle det blive bedre. Vores designafdelinger sidder i Milano, London og Paris. Og det skulle borge for det europæiske design.
– Spørger man forbrugeren så kan det godt være, at det ikke er design, der kommer ind på en førsteplads. Men det er det, når produktet købes. Så går forbrugerne efter designet.
I dag gør I mest i klaptelefoner og lidt i de almindelige candybar modeller. Hvad med de andre?
– I kommer til at se alle slags modeller fra os, lige fra klap til slider. i 2. halvår lancerer vi en række nye produkter på markedet, så det er bare at vente, fortsætter Peter Lundbergh.
Samtidig kommer menustystemet også i en opdateret variant. Peter Lundbergh mener dog at rygtet om Motorolas indviklede menusystem er et levn fra fortiden.
– Jeg kan med få klik få min Motorola til at ligne en svensk/japansk model, siger han med et smil.
Peter Lundbergh kommer netop fra et job som landechef for Sony Ericsson i Danmark.