3 klar med HSDPA til august

Teleselskabet 3 bliver formentlig det første selskab herhjemme, der tilbyder HSDPA. Sonofon spøger dog også i kulissen.

3 klar med HSDPA til august

– Vi er klar med HSDPA til august i KBH indre by og i området omkring Bella Centret, lyder det fra 3’s direktør Morten Christiansen.

HSDPA er en overbygning til 3G der giver 5 gange så hurtig hastighed som det 3G vi kender i dag. Skal man gøre brug af HSDPA, skal man investere i en ny mobiltelefon.

Alt tyder dermed på at 3 bliver det første teleselskab til at tilbyde HSDPA, men vedholdende rygter i branchen nævner dog også Sonofon som mulig spiller. Rygtet siger at Sonofon lancerer 3G hen over sommeren og at det fra start bliver HSDPA.