75 procent chance for iPhone
Det er investorfirmaet PiperJaffray, der har sat gang nye rygter om en iPhone i gang. De råder nemlig deres klienter til at købe aktier i Apple, eftersom de vurderer, at Apple vil lancere en iPhone inden for de næste 12 måneder.
Apple er først og fremmest kendt for deres computere og især MP3-afspilleren iPod. Motorola har lanceret et par modeller med musikafspilleren iTunes, der er Apples mediaafspiller. Disse modeller har dog langt fra været nogen succes, og også Apple selv har udtryk utilfredshed med især Motorola Rokr E1. Hvorvidt der er hold i disse rygter og de 75 procent chance for en iPhone, er svært at sige, men det virker som en god idé, hvis Apple snart lancerer deres egen mobiltelefon. Apples kunder kendetegnes ved at være meget loyale, og mon ikke efterspørgslen på en mobiltelefon med Apples navn, logo, software og ikke mindst design vil være stor.