Motorola A1200 – ny Linux-smartphone

Motorola fortsætter med at satse på smartphones. Den nye A1200 skulle få Linux som styresystem, have mulighed for at håndtere Office-dokumenter (Word, Excel, Powerpoint) og være udrustet med 2-megapixelkamera, musikafspiller og indbygget tekstskanner.

Motorola A1200 – ny Linux-smartphone

Ifølge det tjekkiske website Mobil.cz skulle A1200 have både musikafspiller og FM-radio indbygget. Musikafspilleren skulle kunne klare forskellige formater som MP3, aac, acc+ og wma. Den indbyggede hukommelse af på sølle 8 MB, men de kan udvides med et hukommelseskort af typen MicroSD.

A1200 kan tilsluttes computeren via Bluetooth eller via micro-usb-stik, som sidder på telefonens side. Den store trykfølsomme skærm viser 262.000 farver. Man kan notere tekst ind ved at skrive direkte på skærmen med en plastpen, eller man kan gøre det via et virtuelt tastatur på skærmen. Tal og numre tastes ind med nummertasterne på skærmen. Det fungerer på samme måde som med f.eks. en anden tidligere Linux-model, A780.

2-megapixelkameraet med indbygget OCR-software kan bruges til at læse tekst ind fra papir, f.eks. til et visitkort.

I og med at A1200 er en smartphone, findes der naturligvis også indbygget e-mail, som følger de almindelige e-mailstandarder POP3 og IMAP4. Desuden kan webbrowseren vise både almindelige websider og wap/xhtml.

A1200 lader ikke til at være en 3G-telefon, men bare en almindelig GSM-mobil (900/1800/1900 MHz).