Telia: Problemerne med portering er borte
Det kan nok være at Telia kom ud af hullet, da Mobil.nu inden jul skrev om de massive problemer, som tidligere Telia-kunder oplevede. Pludselig kunne man ikke ringe dem op mere, deres nummer var flyttet tilbage til Telia og lukket.
– Idag er problemerne borte. Vi har kun en lille bunke tilbage, som jeg vil betegne som helt normal. Vi får hver dag kunder den enten vil forlade os eller som vil ind til os. Dem håndterer vi helt efter bogen, siger Anders Rendtorff, der er kommunikationsdirektør hos Telia i Danmark. Vi har ingen sager, der er ældre end 10. marts.