Memorystick-kort med 4 GB-hukommelse
Med det nye hukommelseskort fordobler Sandisk hukommelsen i forhold til deres tidligere største kort på 2 GB. Sandisk oplyser, at kortet er udviklet specielt til nye digital- og hybridkameraer, som både kan tage stillbilleder og videoklip.
Flere af Sony Ericsson-modellerne har også plads til Memory Stick Pro Duo-kort, og ifølge Sony Ericsson skulle disse understøtte kort med 4 GB.
Sandisk sætter deres kort til salg til april til en pris på ca. 2.100 kr.