Supertest af 3G-telefoner
Jeg husker endnu den dag for tre år siden, da Tre blev lanceret. De eneste mobiler, som 3 havde at byde på, var nogle klodsede Motorola modeller, der nærmest gik ind under kategorien slagvåben.
Samtidig voldte dækningen eller manglen på samme det nye teleselskab 3 voldsomme problemer. Hurtigt blev modellerne dog mindre, men problemerne, de holdt stædigt ved. Helt galt gik det, da en hel sending LG-telefoner viste sig at være smaskfyldt med fejl. I mens godtede konkurrenterne sig. Konkurrenter var så meget sagt, for de andre teleselskaber lod Tre få alle tæskene, imens de hyttede sig med de eksisterende GSM-kunder. Videotelefoni, altså der hvor man kan se hinanden, venter stadig på at slå igennem.
Men i dag findes der et bredt udvalg af gode 3G-telefoner. Samtidig er også TDC Mobil gået i gang med 3G, Sonofon ventes at være klar inden sommerferien. Men hvorfor er det så lige, at man skal spendere penge på en ny mobil, der kan det der fancy 3G?
Man skal først og fremmest vælge 3G ud fra to betragtninger. Enten er man en forretningsmand, der gerne vil have mobilen til at sende mails med. 3G er som motorvejen, mens GSM er som en landevej. Det går bare langt hurtigere på 3G. Den anden betragtning handler om underholdning. Det kan være levende Nyheder, musik eller videoer. Her er 3G også uovertruffen takket være hastigheden. Er man bare til en SMS og et opkald fra tid til anden, er der ingen grund til at skifte. 3G er for dem, der gerne vil frem i bussen og være med på bølgen. Der er slet ingen tvivl om at 3G bliver en feature, der er indbygget i mobilerne i fremtiden.
Vi har testet seks forskelligere modeller i dagens test. Der er ingen af produkterne der ikke gør det godt. Der er tale om gode basis 3G-telefoner, der mindst kan klare en videosamtale. Men jo bedre skærmen er, des bedre bliver multimedia-oplevelsen, hvad enten det er en musikvideo, en sang eller et nyhedsklip fra TV2.
Nokia N70 – set til 1499 kroner med et TDC-abonnement
Hvad kan den
Skærm: 262.000 farvers display med høj opløsning
Kamera: 2 megapixel
Vægt: 126 g.
Blitz: Ja, indbygget
Plusser
Godt styresystem. Mulighed for at lægge nye programmer ind. Fantastisk multimediedel.
Minusser
En kende stor.
Konklusion
Testens absolutte vinder. Den eneste konkurrent, der kommer tæt på at Nokia 6280 efterfulgt af LG U880. Formfaktoren er i top, designet er flot og selve multimedia delen er ganske enkelt til UG. Der er masser af funktioner og masser af programmer indbygget samt endnu flere at downloade. Telefonidelen og adressebogen fungerer perfekt og synkronisering går som en leg med enten kabel eller Bluetooth.
Mobil si'r: 6
Sony Ericsson K600 – set til 299 kroner med et TDC-abonnement
Hvad kan den
Skærm: 262.000 farver skærm
Kamera: 1,3 megapixel
Vægt: 105 g.
Blitz: Ja, indbygget
Plusser
God basistelefon. Viser at 3G telefoner ikke behøver at være store og klodsede
Gode taster
FM-radioen
Minusser
Lille skærm. For at udnytte multimedie-delen ved 3G kræves der altså en større skærm
Lidt hul lyd
Konklusion
En af de første mindre 3G-telefoner fra Sony Ericsson. En glimrende telefon, der dog virker en kende gammeldags i designet. Til gengæld er tasterne rigtig gode.
Multimedie klarer mobilen godt, hvis ellers skærmen havde været større. Æv. Til gengæld har mobilen indbygget FM-radio.
Programmerne i mobilen klarer sig fint, men man vil have en kende svært ved menusystemet, der er Sony Ericssons eget. Lyden kendes en smule hul.
Mobil si’r: 4
Nokia 6280 – set til 299 kroner med et 3-abonnement
Hvad kan den
Skærm: 262.000 farvers display
Kamera: 2 megapixel
Vægt: 115 g.
Blitz: Ja, indbygget
Plusser
Slider-3G-telefon. Supert display med høj opløsning
Indbygget MP3-afspiller og FM-radio
Minusser
Endnu kun hos teleselskabet 3
Konklusion
Helt ny 3G-mobil fra finnerne, der kom sent med på 3G-vognen. Men med Nokia 6280, har de virkelig skabt en folke-3G-mobil. Designet er godt – slidertastaturet fungerer godt og skærmen er rigtig lækker. Samtidig fungerer den nye version af Series 40 platformen både godt og frem for alt så er mobilen hurtig. Man skal dog ikke vente sig de samme features som i storebror N70. Lyden er til UG, det samme må batteritiden siges at være. En rigtig folkelig 3G-mobil!
Mobil si’r: 5
LG U880 – set til 299 kroner med 3-abonnement
Hvad kan den
Skærm: 262.000 farver
Kamera: 1,3 megapixel
Vægt: 100 g.
Blitz: Nej
Plusser
God skærm
Gode højttalere
Frække farver
Minusser
Klap
Tydelig ungdomsmobil
Konklusion
Testens slanke søster. Lækker mobil fra LG, der ellers har haft det svært siden de leverede 40.000 3G-telefoner, der ikke virkede ordentligt. I sær den lyserøde model er rigtig smart og fræk. Godt kamera og god stor skærm samt indbyggede stereo højttalere har gjort denne mobil til den første rigtige 3G-musikmobil. Menusystemet er godt, men man mærker tydeligt at der her er tale om en ungdomsmobil.
Mobil si’r: 5
Qtek 9000 – set til 7500 kroner uden abonnement
Hvad kan den
Skærm: 262.000 farvers trykfølsom display
Kamera: 2 megapixel
Vægt: 262 g.
Blitz: Ja, indbygget
Plusser
Bedste menusystem
Gode taster
Minusser
Alt for stor
Konklusion
Testens største, dyreste og tungeste. En rigtig sværvægter på alle punkter. Testens eneste med Microsoft styresystem. Det nye Windows Mobile 5.0. Det fungerer godt og hurtigt. Her føler man sig som Windows bruger helt hjemme. Kæmpe trykfølsom skærm. Godt tastatur. Mere en kommunikator end en mobiltelefon. Modellen til dem, der vil have det hele med på farten, men som ikke gider slæbe den bærbare med.
Mobil si’r: 4
Samsung Z500 – set til 1 krone med TDC-abonnement
Hvad kan den
Skærm: 262.000 farvers display
Kamera: 1,3 megapixel
Vægt: 95 gram.
Blitz: Ja, indbygget
Plusser
Lille
Klap-mobil
Minusser
For plastikagtig
Konklusion
Samsung er også rykket med på 3G-bølgen. Men det kniber efter vores mening med at følge med de andre produkter i testen. Skal det være en Samsung, så skal du hellere vente lidt på Samsungs nye modeller, der kommer inden sommerferien. En anelse for tyk og en kende for plastikagtig efter vores mening. Skærmen er for lille til at få en rigtig multimedia oplevelse samtidig med at kameraet hører til testens mindste.
Menumæssigt fungerer det godt, men antallet af programmer er meget begrænset.
Mobil si’r: 2