TV er et af LGs trumfkort

V9000 hedder LGs tv-mobil, som skal vise tyskerne VM i fodbold til sommer i mobilen.

TV er et af LGs trumfkort

Ligesom Samsung på 3GSM-messen i Barcelona viste en tv-mobil frem med DMB, viser LG her på CeBIT deres tv-mobil V9000 frem, som også har 3G. Kameraet i V9000 er på 1,3 megapixels, men det er tv-modtageren, som er klart den vigtigste funktion i denne mobil.

Telefonen skulle komme ud på markedet til maj 2006 lige op til VM i fodbold – det lader til at være en deadline, som alle producenter arbejder med pt. På pressekonferencen fortalte LG, at skærmen på en tv-mobil skal være på mindst 2", vise mindst 25 billeder pr. sekund samt have en programguide, der gør det let at skifte kanal.

Tilfældigvis opfylder V9000 disse krav. Det var ifølge LG også vigtigt, at den store skærm kan bruges til at surfe via 3G, og også det kan V9000.