5-megapixel fra LG på CeBIT

CeBIT-messen løber af stablen næste uge. Selvom messen ikke længere er speciel populær hos de store producenter, så skal vi nok se en række nye produkter. Bl.a. vil LG lancere en ny slank kameramobil med hele 5 megapixel i opløsning.

5-megapixel fra LG på CeBIT

Ifølge LG’s presseinvitation skulle den 5-megapixelmobil være rigtig tynd, og der findes allerede billeder af den på alverdens websites krydret med lidt info – bl.a. vores eget. Men Softpedia fortæller, at kameraet har autofokus, blitz og en indbygget hukommelse på 128 MB med mulighed for at udbygge med miniSD-kort. Skærmen skulle være 2″ stor.

Telefonen kaldes KG920 og skulle være en triband-telefon til GSM-nettet. Du kan læse mere om telefonen i næste uge.