Vi har prøvet K800

Mobil.nu har prøvet den nye kameramobil fra Sony Ericsson. Se selv om du synes at billedkvaliteten holder.

Vi har prøvet K800

Den nye K800 skal komme på markedet i løbet af 2. kvartal – altså i perioden april til juni. Noget tyder dog på at vi skal hen i den sidste del af juni, inden modellen rammer det danske makreed. Det mærkes tydeligt på modellen, at den endnu ikke er helt færdig udviklet. Per Alksten forklarede på pressemødet, at der er strenge krav til modeller, der skal kunne pryde sig med Cyber Shot navnet.

Og nyheder er der også blevet til en del af. Der er kommet en dagbogsmenu, så det er let at finde billederne. Det minder noget om Lifeblog hos Nokia, og så alligevel ikke. Uanset hvad, så kan man se, hvilke billeder, der er taget i dag, og hvilke der er taget i går.

At tage billeder med K800 fungerer på samme måde som med de tidligere modeller. Men der er kommet en lang række funktioner til. En af de mest anvendelige funktioner er den nye flash der er langt bedre end det fotolys, som de tidligere modeller har. Den medfølgende blitz har endda mulighed for at fjerne røde øjne, derudover er der billedstabilisator på såvel foto som videodelen.

Displayet i K800 virker meget skarp og det samme gør teksten, der ligner den skrifttype, som også findes i Sony Ericssons kommende Walkman – W950. Telefonen virker en kende tykkere, og det skyldes ikke mindst den linsebeskyttelse, som er langt mere gedigen end K750. Objektivet fylder også ganske enkelt mere end de tidligere modeller, men vi oplever dog stadig at telefonen er ganske smidig og den er IKKE en model, der fylder for meget.

Kameraet har autofokus og makro funktion – en funktion som vi har prøvet af. Du kan ved selvsyn klikke på billedet for at se den funktion. Det skal dog siges at den model, som vi har fotograferet med ikke er en færdig model. Derfor bliver billedkvaliteten helt sikkert bedre end den er nu.

Indtrykket af K800 er rigtigt godt og der er slet ingen tvivl om at både K800 og K790, der er stort set samme model bare uden 3G bliver en succes!