Nu er han direktør igen

I går var han først direktør, så var han ikke. Og i dag er har det så igen. Vi taler om John G. Pedersen fra Mobilpriser.dk der i dag har fået en ny ejerkreds, der heller ikke ønsker at stå frem.

Nu er han direktør igen

I går skrev vi at en 44-årig medejer af Mobilpriser.dk var blevet anholdt for trusler på livet. Vi ville gerne have talt med resten af ejerkredsen. Men den daværende direktør John G Pedersen vidste ikke, hvem der var i ejerkredsen. Få øjeblikke efter meddelte han så, at han ikke længere var direktør. Samme dag som den 44-årige blev anholdt, rettede selskabet Mobile ApS, der stod bag mobilpriser.dk selv i Erhvervs- og selskabsstyrelsen, at John G Pedersen var udtrådt som direktør. Uden at de to sager i øvrigt har noget med hinanden at gøre, som John G Pedersen udtalte sig til Mobil.nu

Men i dag er John G Pedersen så tilbage som direktør for Mobilpriser.dk. Det sker efter at selskabet meddeler at det har fået ny ejer. Den nye ejerkreds i Mobile Media Scandinavia har nemlig udpeget John G Pedersen som direktør. Ejerkredsen ønsker i følge John G Pedersens udtagelser til Computerworld ikke at stå frem.