Sony Ericsson K610 – mindste 3G-mobil hidtil

Sony Ericcson har vist K610 frem på 3GSM-messen i Barcelona. Udover 3G og et tyndt og lille format har K610 2-megapixelkamera og e-mailprogram.

Sony Ericsson K610 – mindste 3G-mobil hidtil

3G-mobil K610 har desuden også musikafspiller, der klarer MP3-formatet, naturligvis, men også formater som ACC og det rigtig gode musikformat EAAC+, klarer den. Med EAAC+ får man plads til betydeligt mere musik med god lyd.

Billeder og musik kan gemmes på hukommelseskort, og K610 bruger kort af formatet Memory Stick Micro. I det format kan man få hukommelseskort med op til 1 GB-hukommelse.

Desuden understøtter den push e-mail via P-IMAP og flight mode, så den også kan bruges i flyet.

Også BenQ-Siemens ventes at fremvise en tynd og lille 3G-mobil på 3GSM-messen i Barcelona. Endda en, der skulle være endnu mindre end K610, der kun er 16,9 mm tyk.