Dårlig information koster 3 penge
3 skal refundere regninger på 12.000 og 19.000 kr. til to kunder, der fik de høje regninger ved at surfe på udenlandske hjemmesider. Teleankenævnet begrunder afgørelsen med, at 3 ikke har informeret ordentlig om prisen på datatrafik, og at der er alternative abonnementsmuligheder til netop dette, som er langt billigere. Desuden skal 3 også gøre det klarere, at der er stor prisforskel på at surfe i Danmark og i udlandet. Det skriver Politiken i dag.
3 tilbyder abonnementer, hvor man for et bestemt beløb kan bruge al den datatrafik, man har lyst til, men det havde de to kunder ikke opdaget, og skulle derfor betale 10 kr. pr. MB. Selv om det er et dejligt rundt tal at regne med, så mener Teleankenævnet altså ikke, at det er kundens eget ansvar at holde styr på sit datatrafikforbrug. Specielt fordi 3 ikke har gjort kunderne opmærksomme på, at der findes andre løsninger, som ville passe bedre til deres forbrug.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra 3.