Find vej med nyt GPS-produkt fra Mio

Mio Technology har lanceret en ny Pocket PC med GPS, som virker som et solidt alternativ til mange af markedets navigationspakker. Mio A201 hedder produktet, der bag sin Windows Mobile 5-brugerflade har indbygget GPS, software og kortdata lagt ind fra køb.

Find vej med nyt GPS-produkt fra Mio

Når man har smidt pengene på bordet for A201, så skal man blot stikke hukommelseskortet ind i PDA’en og så er den klar til at blive navigeret efter. Den har den nyeste SIRFSTAR III GPS, som opfanger sattelitsignaler selv under de vanskeligste forhold. Dette – kombineret med MIOMAP 2-navigationssoftwaren, som er baseret på Navigon MobileNavigator 5 – gør Mio A201 til et solidt alternativ til markedets andre GPS-modeller.

Man kan navigere i både portræt- eller landscape-mode. Man skifter ganske enkelt mellem de to ved at dreje antennen eller ved at trykke på en tast.

Desuden tilbyder A210 Bluetooth, synkronisering med Outlook, og den kan vise Word-, Excel- og PowerPoint-filer. Processoren er en 312 Mhz Intel Bulverde og den har 64 MB RAM.

Den trykfølsomme LCD-skærm er på 320 x 240 pixels og det, sammen med en ny overfladebehandling af skærmen, skulle gøre den både god i sollys samt forhindre den i at blive fedtet til med fingeraftryk.