Motorola vil give bedre dækning på kontoret

Flere og flere virksomheder ønsker, at deres ansatte får en mobil, som er andet en blot en telefon. Derfor har Motorola udviklet et access-punkt til hurtig mobilopkobling indendørs.

Motorola vil give bedre dækning på kontoret

Motorola AXPT er et access-punkt, som kan bruges til 3G- og HSDPA-net indendørs. Motorola har præsenteret det for mobiloperatørerne, som så skal tilbyde det til virksomheder, som ønsker bedre mobildækning indendørs.

Ideen er, at AXPT skal gøre andre typer af access-punkter eller faste opkoblinger overflødige. Man skal så kunne nøjes med kun en telefon, og når man kobler sin computer op, skal det gøres via access-punktet. Det skulle både være praktisk og økonomisk fordelagtigt. Brugerne må dog ikke have alt for høje krav til datahastigheden. Ved de demonstrationer, som Motorola har gennemfør, er man kun kommet op på en maksimal hastighed på 3,6 MB per sekund, hvilket er den samme hastighed man kan opnå med første generation af HSDPA. De simpleste varianter af W-lan, som sælges i dag, har en datahastighed på 11 MB per sekund.