Reklamefinanciér dit SMS-forbrug.
i-movo har fået et samarbejde i stand med i-text, der udvikler mobilteknologi, og sammen vil de nu til at tilbyde mobilbrugerne gratis SMS-brug, hvis de til gengæld vil glo på reklamer i mobiltelefonen. Antallet af gratis SMS-beskeder skulle variere alt efter, hvor mange annoncørerne vil give væk. Det skriver The Register.
i-movo mener, at det på den måde vil være langt lettere for annoncørerne at male reklamesuccesen.
En undersøgelse udført af Strategy Analytics viser, at en ud af fem mobilbrugere i Europa helt vil droppe fastnettelefonen til fordel for mobilen. Det er fortrinsvis unge mennesker, der gør sig disse tanker, og i-movos tiltag er helt sikkert også rettet mod det mere ungdommelige publikum, der bruger SMS’er som foretrukne kommunikationsmiddel.
Det er ikke ualmindeligt for en dansk teenager at sende ca. 50 SMS’er dagligt. Har man dette forbrug, og koster en SMS 20 øre stykket, kan man med lidt hurtig hovedregning regne sig frem til en besparelse på ca. 300 kr. om måneden, hvis man altså gider se reklamer på sin mobil.
Om vi får glæde af i-movos initiativ herhjemme er ikke sikkert, men det kan kun være et spørgsmål om tid, inden andre herhjemme får samme idé.