Nokia og Motorola laver alliance til mobil-tv
Det drejer sig om digital-tv direkte til mobiltelefoner, helt uden hjælp af 3G-telefoni eller lignende teknikker, som belaster mobilnettet. DVB-H til mobil-tv er en teknik, som bruger det almindelige net til digital-tv.
At verdens to største mobilproducenter er gået sammen om denne standard kan betyde, at vi snart for alvor kommer til at se digital-tv i mobiltelefoner. Ud over Nokia og Motorola er andre IT-firmaer blandt grundlæggerne af alliancen, nemlig Intel, Modeo og Texas Instruments.
Der har allerede været prøvesendinger med DVB-H-teknikken i Europa, og det skulle også snart ske i Danmark.